Forside

Healer og Reikimester Rikke Henriksen

Rikke Henriksen

Jeg blev født 9. december 1971. I dag bor jeg i Lemming ved Silkeborg og arbejder både hjemmefra og i lokaler på Drewsensvej i Silkeborg. Jeg er gift og har 3 børn.

Erhvervsmæssigt har jeg prøvet mange forskellige ting, inden jeg fandt min rette hylde. Jeg har været soldat i Forsvaret, arbejdet med dykning, marketing, autister, børn, gamle, motorcykler, softwareudvikling, engrossalg og detail.

Når jeg ikke lige beskæftiger mig med healing, så bruger jeg tid på bla. at vikariere på Den Skægge Friskole hvor min søn går, korsang og rytmisk musik - ligeledes på friskolen, at skabe beklædningsdele med 1 eller 2 pinde og et langt stykke garn, at slendre rundt i naturen og mærke naturens puls, at læse erkendelsesteorier fra kvantefysikkens univers, at spille guitar og synge - gerne sammen med alle ungerne og at engagere mig i noget jeg brænder for.

Jeg er healer i hjertet, og selvom jeg gennem årene har uddannet mig indenfor forskellige systemer, så er metoden jeg bruger i mit arbejde med klienter helt min egen, men indrømmet: Jeg har "stjålet" med arme og ben fra andre, hvad jeg har fundet interessant og brugbart...eller kopieret eller abet efter... nogle kalder det, at lade sig inspirere. Det er min selvgennemlevede erfaring, som ligger til grund for de teknikker jeg benytter i mit arbejde med klienter. Tak til de healere og terapeuter, som har vist mig hvad god terapi er - og ikke er.

Reikimetoden, som jeg oplever som en solid og rummelig platform for selvudvikling, har virket for mig, virker stadigvæk for mig og vil også virke for andre. Om noget har Reiki givet mig et fundament, som er rummeligt og fleksibelt - uanset hvad jeg i min aktuelle livssituation forholder mig til.

Ofte har jeg skabt terapeutiske værktøjer, for senere at konstatere, at de allerede fandtes - under en anden betegnelse. Det har vist mig, at vi alle har evnen til, at skabe fra vores sjæl, den kollektive bevidsthed, ideplanet, Gud...find selv på mere. Min intuition er stærk idag fordi jeg har brugt et helt liv på, at udvikle netop denne sans og det er også den, jeg bruger i mit arbejde med klienter, når jeg "mærker" hvad der sker under en healing. Jeg plejer at sige, at jeg har en indbygget "sandhedsdetektor" som gør, at jeg kan mærke, når andre er ærlige overfor sig selv (hvorvidt de er ærlige overfor andre eller ej er uinteressant for mig).

Idag har jeg meget vide rammer omkring den måde, jeg arbejder på. Erfaringsmæssigt har jeg konstateret, at jo mindre jeg definerer mine grænser, desto bedre er jeg i stand til at rumme andre. Det handler for mig ikke om at forstå andre, men om at kunne rumme dem med alt hvad de indeholder. Og det er min stærkeste side: Min rummelighed.

Sidste nyt på det arbejdsmæssige område er, at jeg nu starter et selvudviklingsforløb op, som skaber en større rummelighed i bevidstheden. Et af målene er, at lære andre at kunne rumme fremfor at VIDE hvordan tingene hænger sammen. Ofte spænder vi ben for os selv med vores - meget menneskelige - behov for, at VIDE alt. Kort sagt:

Kom og lær at du ikke ved noget som helst - og giv samtidig slip på de begrænsninger, som hindrer dig i, at LEVE for det, du tror på!

Må du leve alle dagene i dit liv i harmoni med dig selv

Rikke Henriksen