Med 1. grad af Reiki lærer du at behandle dig selv og andre. Du lærer forskellige teknikker, såsom håndpositionernes virkeområde, behandling af sygdommens oprindelse, blodrensning, febersænkning, aurarens, påkaldelse af Reikienergien, gruppehealing, opladning af dit batteri, afgiftningsteknik, årsagshealing og meditationsteknikker. Du får 4 indvielser under kurset.
På kurset vil du heale dig selv og dine medkursister, give feedback og selv få respons når du healer andre. Kurset foregår i en afslappet atmosfære med plads til både små og store følelser.
Usui Reiki Ryôhô Okuden - 2. grad
2. grad af Reiki
omfatter fjernhealing, psykisk healing og kraft/fokusering.
Du får 3 symboler med tilhørende mantraer, som du bruger til de
enkelte teknikker. Der er en fridag imellem de 2 kursusdage på dette kursus
til at øve symbolerne og mantraerne.
1. grad af Reiki er en forudsætning for, at kunne deltage på dette
kursus. (Har du taget 1. grad hos en anden Reikimester er du også velkommen).
Derudover kræver Okuden rummelighed og åbenhed, da vi arbejder
med begreber, som ligger udenfor tid og rum.
Usui Reiki
Ryöhô Shoden/Okuden - 1. & 2. grad kombineret
Hvis du ønsker at lære både Reiki I og II,
har du mulighed for, at tage både Shoden og Okuden på samme weekend.
Nogle foretrækker at der går "et stykke tid" imellem,
men det er et individuelt valg.
Mit råd til dig, som er interesseret i begge kurser er, at mærke efter indeni, hvad der føles rigtigt. Er du i tvivl, så er du velkommen til, at ringe og få en snak for at blive afklaret med dig selv.